Christian Lundorff Nielsen med sin hustru Agnete Elisabeth Petrea Pedersen Hald og deres børn Henny, Villy og Nina

Christian Lundorff Nielsen er født d. 14. marts 1910 i Vejrum, som søn af Petrine Christine Lundorff og Thomas Anton Nielsen.

Han gifter sig d. 17. august 1934 i Tapdrup med Agnete Elisabeth Petrea Pedersen Hald, med hvem han får tre børn i perioden fra 1936 til 1943.

Christian Lundorff Nielsen har gået i skole i Vejrum, tjente derefter forskellige steder på egnen. Ved sit giftermål købte han en lille ejendom i Vejrum som han drev i 9 år, hvorefter han købte en ejendom i Hulbæk denne drev han i 4 år. Har siden da flyttet en del rundt, har bl.a. haft pensionat i Viborg, skomagerværksted i Vejrumbro, har siden 1956 erhvervet sig som snedker i Ørum.

Agnete Elisabeth Petrea Pedersen Hald er født d. 20. august 1909 i Taapdrup, som datter af boelsmand Hans Jørgen Kristian Hald og hustru Ane Nielsine Nielsen. Agnete Elisabeth Petrea Pedersen Hald har gået i skole i Tapdrup, var hjemme hos forældrene til sit 18. år, havde derefter plads som husassistent bl.a. 6½ år hos biskop Gøtze, Viborg.