Elmer Georg Lundorff

Elmer Georg Lundorff er født d. 08 januar 1915 Vejrum sogn som søn af Rasmus Lundorff og Rasmine Cathrine Lundorff.

Han gifter sig d. 12 maj 1940 i Kristrup, Randers med Anna Margrethe Pelsen. Der er ingen børn i ægteskabet. Elmer Georg Lundorff har gået i skole i Vejrum, derefter kom han i murerlære de første 2 år hos faderen og resten af lærertiden som forbunter i henholdsvis Aarhus og Viborg. I 1933-34 var han på Hadsten håndværkerhøjskole, hvorefter han en tid var murersvend i Randers og derefter i Odense. Han aftjente sin værnepligt ved hærens tekniske korps i København. Efter endt militærtjeneste kom han til Odense hvor han arbejdede som svend til 1958, hvorefter han var mester ved Fynsbyggeaktieselskab til 1960. Har siden været selvstændig murersvend i Randers.

Elmers tale ved sin fars og mors guldbryllup:
For 50 år siden førte far sin unge brud ind i et lille hus i Vejrum. Idag er det en minde-dag de fleste vil se frem til; Men 50 år er lang tid hvilket genspejles i børnenes aldrende udseende, for mod tiden kæmper vi alle forgæves. Det er både med vemod og med glæde at vi er forsamlede her idag, vemod over tiden der svandt og som aldrig kommer igen. Men Far og Mor har samtidig grund til at glæde sig over det resultat de nåede her i livet og kan nu i jeres livsaften med glæde og stolthed se tilbage på tiden der svandt. Vi børn vil sikkert sælig mindes tiden derhjemme i Vejrumbro, far som en arbejdende mand, der tilsyneladende aldrig blev træt af de forpligtelser, der nu engang hviler på en familiefar.
Mor var en tapper og god hustru og svigtede aldrig den moderlige omsorg, og dette at holde sammen på hjemmet hvor der var en børneflok. Efterhånden som børnene voksede til havde vi hjemme et rigt familieliv, idet de bånd der knytter en familieenhed sammen altid giver sig udtryk i børnenes lyst og glæde i at komme i hjemmet som gæst. Vi har ved mange lejligheder set frem til det at komme hjem og tilbringe en weekend, nyde mors gode mad og bagværk som et af højdepunkterne i tilværelsen. Vi er alle far og mor tak skyldig for det gode hjem vi har haft.
Selvom vi ikke i dette hjem har været særlig økonomisk begunstigede, har vi alle kunnet glæde os over at vi lærte at arbejde fra små af, og dette har uden tvivl været os til stor nytte, arbejde er jo engang livets krav for de fleste af os. Selvom barneårene for os børn er de få år af vor tid er det sikkert alligevel dem vi husker bedst. Mor havde nok at gøre med at holde sammen på tøjet til os børn og far gik ud og arbejdede hver dag. Jeg husker mangen en søndag morgen når jeg skulle op til pligten sammen med far i marken for at hente grønt græs til køerne. Det var just ikke af lyst, men disse ture husker jeg særlig, ja dem kan man blive ved med at huske. Den stille morgen og den fredfyldte natur. Jeg husker også mangen en aften i høst når turen for fars vedkommende gik i marken efter endt arbejdsdag, måske efter et læs korn eller rivelse eller hvad der nu var, så erkender jeg idag at det var livets krav, i erindringen står den lune tordenfyldte august-aften som et kært minde om barndomshjemmet. Som kun 14 årig kom jeg i murerlære. Der lærte jeg far at kende fra en anden side. En særlig karakteristik fra fars side var ligevægt, hvilket er en god egenskab. Når jeg ønsker at nævne noget særligt fra den tid, så vil det være det gode eks. far altid satte. Tonen er ikke altid særlig god på en arbejdsplads, men som mesteren så også hans svende, drikkeri og anden dårligdom så vi aldrig fra fars side, det gode eks. er ofte den bedste læremester, og det skylder vi også far tak for. Alt i alt når vi gør regnebrættet op, har både far og mor grund til at være glade over det livet har skænket jer, i har børn og børnebørn, og i kan idag se en ret tryg livsaften i møde. Jeg tror at i udover det daglige har gjort jeres tanker også over åndelige ting, og det ville ikke have været mig der havde talt til jer, hvis jeg ikke afrundede med et bibelcitat, og det er fra den vise Salomon pr. 3:11. "Alt har han skabt smukt til rette tid; også evigheden har han lagt i deres hjerte, dog således at man hverken fatter det første eller det sidste". Jeg vil ikke udbringe nogen hyldest da vi sikkert alle erkender at han som skabte tilkommer al hyldest. Men tillykke med dagen og i fremtiden.

Notits fra Randers Amtsavis efter Elmers død:
Murermester Elmer Georg Lundorff, Fåborgvej 20, Vorup, er pludselig død, 82 år. Elmer Georg Lundorff var født i Vejrumbro. Som ung blev han oplært som murersvend af sin far, murermester Rasmus Lundorff, i det firma som også hans bedstefar havde drevet. Som led i sin uddannelse var han elev på Den Jydske Håndværkerhøjskole i Hadsten. Dan han var blevet murersvend kom han til Odense, hvor han blev ansat i et ingeniør- og arkitektfirma som han byggede huse for. I 1940 blev han gift med Anna Lundorff og de bosatte sig i Odense. I 1960 kom de til Randers hvor Elmer Georg Lundorff oprettede sit egtet murermesterfirma, og de bosatte sig på Fåborgvej i Vorup. Indtil han gik på pension, nåede han at bygge henved 30 huse i Randersområdet. Han var en dygtig og solid håndværker som man altid kunne stole på. Folk kendte ham for at være meget regulær. Derfor var han også meget afholdt af både sine medarbejdere og sine kunder. Forleden blev han pludselig ramt i sit hjem af en blodprop i hjertet og døde, inden han nåede frem til sygehuset. Elmer Georg Lundorff efterlader sin hustru. Anna Margrethe Pelsen er født d. 12 august 1914 i Lime som datter af fhv. gårdejer Søren Pelsen og hustru Elka Marie Rai.